Ny forestilling af Mute Comp. Physical Theatre med live musik af amerikanske Legendary Shack Shakers. Spiller i Dansehallerne 14.maj – 4. juni 2011.
F.U.B.A.R. [militærudtryk; en forkortelse af Fucked Up Beyond Any Recognition] er en kulsort, maskulin og fysisk satire over våben, magt, og konsekvenserne ved den ulovlige våbenindustri. Forestillingen tager udgangspunkt i den drengede fascination af våben, og blander dans med live musik af amerikanske Legendary Shack Shakers og slet skjulte referencer til B-film, Tarantino og one-liners!
F.U.B.A.R. er anden del i Mute Comp’s trilogi over verdens tre største kriminelle økonomier: Trafficking, Våben og Narko.
Medvirkende:
Koreografi: Kasper Ravnhøj og Jacob Stage i samarbejde med de medvirkende. Dans: Kasper Ravnhøj, Jacob Stage, Kirstine Ilum og Alexandre Bourdat. Live musik: Legendary Shack Shakers. Scenografi: Johan Kølkjær. Lysdesign: Michael Breiner. Lyddesign: Rasmus O. Hansen. Dramaturgi: Anne Hübertz Brekne. Kostumer: Johan Kølkjær og Camilla Lind. Koreografisk konsulent: Louise Hyun Dahl.