Var en tur forbi Musikhuset i dag til et skønt gensyn med Anna Katrin Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsens “Beinta” – en symfonisk sangcyklus for stemme og symfoniorkester. Genopførelsen skete i forbindelse med optagelser af værket til udgivelse senere på året!
“BEINTA er et gribende smukt og dramatisk symfonisk kvad, frigjort af genrer og tradition. Orkestreringen har skabt et særligt dybt perspektiv med overraskende detaljer og stemmen er fuldt integreret. Lytteren omsluttes af værket, som ramme om de indre landskabers dramatiske kompleksitet. Det er tristesse og medrivende Nordic Noir” – Statens Kunstfond, 2016.
Tekst, stemme og live performance: Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð. Komposition: Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsen. Dirigent: Andreas Delfs. Musik af Aarhus Symfoniorkester. Video: RAMMATIK, Dramaturgisk konsulent: Anne Hübertz Brekne.