Efter corona-pause har vi nu startet prøver på Teaterværkstedet Madam Bachs næste forestilling for de 3-6 årige. “DU ER HER” er en forestilling i ord, musik og billeder om at finde vej i verden – og i sig selv. Det er altid en fornøjelse at gå i prøvesalen med Christian Schrøder og Pernille Bach, og tage hånd om alle de indledende spørgsmål, som meget passende handler om; Hvor er forestillingen på vej hen, hvilken retning skal vi gå, hvilke veje ser vi for os, og hvordan kommer vi derhen?
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Creative Europe gennem Mapping Project